Fynsk motorvej i mølposen

Fynboerne må mindst endnu et år leve i uvished om motorvejen mellem Odense og Svendborg bliver til noget. I søndagens finanslovsforlig blev der ikke afsat penge, så byggeriet kan komme igang.

Ingen ekstra penge i finansloven

Fynboerne må mindst endnu et år leve i uvished om motorvejen mellem Odense og Svendborg bliver til noget. I søndagens finanslovsforlig blev der ikke afsat penge, så byggeriet af motorvejen mellem Odense og Svendborg kan komme igang.

Regeringen indgik forlig med venstrefløjspartierne SF og Enhedslisten, der af ideologiske årsager ikke kan lide motorveje. Men også med CD. CD's folketingsmedlem Ebbe Kalnæs fra Marstal beklager, at motorvejen endnu er udskudt på ubestemt tid. Men han bebrejder Venstre og de konservative, at de ikke blev ved forhandlingsbordet. "De to partier repræsenterer borgerlige stemmer, der ikke arbejder", siger Ebbe Kalnæs til TV 2/FYN.

Borgmester i Egebjerg, Poul Weber, Venstre, beklager situationen og siger, at hans eget parti er medskyldigt. "Nu skal vi igen vente et helt år i usikkerhed, og det er klart uacceptabelt", siger Poul Weber.

Folketingsmedlem for Venstre, Mariann Fischer Boel, Munkebo, mener ikke, Venstre kunne have ændret ved noget som helst: Lykketoft ville forlig med venstrefløjen, og om vi så kun havde haft ét krav med til forhandlingerne, nemlig en motorvej mellem Odense og Svendborg, så ville vi aldrig have fået den indrømmelse", siger Mariann Fischer Boel. Hun forudser nu er skrækscenarie, hvor der vil blive et større og større pres på at få gjort noget ved de hårdt belastede motorveje omkring København på bekostning af den sydfynske motorvej.

Dansk Folkepartis gruppeformand, den fynskvalgte Kristian Thulesen Dahl, siger, at der ikke er sammenhæng i regeringens udtalelser: "Regeringspartierne siger, at den vej mellem Odense og Svendborg skal prioriteres højt. Regeringspartierne er fulde af en masse kønne ord - ord uden indhold. I hvert fald i denne sag", siger kristian Thulesen Dahl til TV 2/FYN.

Oversigt

    Oversigt