I det fynske folks tjeneste

Min mening: Fynsk motorvejsbyggeri skal starte nu

Venstre og blå partier vil igangsætte byggeriet af 3. fynske motorvejsspor nu, men Socialdemokraterne blokerer og har flere gange sagt, at de vil vente og lave det samtidig med jernbanespor, mener Erling Bonnesen.

00:26

Erling Bonnesen mener, at Socialdemokraterne blokerere for at byggeriet af det tredje motorvejsspor kan begynde nu

Af Erling Bonnesen, folketingskandidat for Venstre

Det er stærkt kritisabelt, da socialdemokraterne ikke har sat nogen penge af til deres forslag om jernbanespor og dermed vil det blive en kæp i hjulet på bygningen af motorvejssporet.

MIN MENING - PÅ VEJ MOD VALG

Frem mod det kommende folketingsvalg får de fynske folketingskandidater mulighed for at komme til orde med holdninger og meninger. Under rubikken ”Min mening” kan kandidaterne skrive indlæg, som kan danne grundlag for en debat med andre kandidater og vælgerne.

Nu i april 2019 vil vi sætte gang i arbejdet med at bygge og anlægge næste etape af det 3. fynske motorvejsspor. Vejdirektoratet melder at de er ved at være klar. Første delstrækning er sendt i udbud, tilladelserne er på plads og pengene er sat af. Arbejdet med næste delstrækning kan gå i gang når licitationen er gennemført.

Det er super godt for Fyn og hele Danmark. Der er i den grad behov for at få udvidelsen af det 3 fynske motorvejsspor gennemført og det er godt at vi nu får arbejdet sat i gang med den næste delstrækning.

Der er bevilget og sat penge af til næste etape fra Nørre Åby til Odense og det er bygningen af den etape der nu sættes i gang, rent praktisk opdelt i to delstrækninger. Anlægsarbejdet forventes at vare til medio 2022.

Herudover skal vi for alvor til nu at kæmpe for at få pengene sat af på finansloven til etapen syd om Odense, så maskinerne meget praktisk kan fortsætte arbejdet.