I det fynske folks tjeneste

Fynsk og fransk: Disse retter serveres for dronningen

Forretten består blandt andet af fynsk oksekød. Retterne er dog inspireret af det franske køkken.

01:23

Både forretten og desserten er fynsk, men menuen er ellers klassisk fransk, fortæller køkkenchef. Video: Olav Fonager

Der er både fynsk og fransk mad på menuen, når dronning Margrethe skal spise til aften under sit besøg i Svendborg.

Forretten er produceret på Fyn og består blandt andet af fynsk oksekød. Dronningen og gæsterne skal have sydfynsk bresaola.

Forretten er med fynsk oksekød.  Foto: Olav Fonager

- Vi vil gerne have så meget fynsk med som muligt, siger køkkenchef Anders Granhøj på Hotel de Luxe.

Fransk mad på menuen

Generelt er der dog tale om fransk mad torsdag aften i Svendborg.

- Når man sammensætter en menu til dronningen, sker det i tæt samarbejde med Kongehuset og hofmarskalen, forklarer Anders Granhøj.

Der er kylling til hovedret. Foto: Olav Fonager

Fynsk æblemousse til dessert. Foto: Olav Fonager

- Det er meget klassisk fransk og gammeldags i udtrykket, men sådan er det, siger han.

Selv om Anders Granhøj har været med til at sammensætte og lave den kongelige menu, står hans egen aftensmad på noget helt andet. Han skal have boller i karry.

Læs mere om de tre retter, der serveres for dronningen torsdag aften i Svendborg.  Foto: Olav Fonager