I det fynske folks tjeneste

Fynsk præst fik troende job

En tidligere fynsk præst fik det meget omtalte job i et vestjysk sogn, som søgte efter en "troende præst."

Det har skabt stor debat, at et sogn søgte en "troende præst" i et jobopslag. Men nu er en tidligere fynsk sognepræst ansat i jobbet.

En fynsk præst har fået et opsigtsvækkende job i Mejdal i Vestjylland.

Det vestjyske sogn søgte i et jobopslag efter en "troende præst." Det har efterfølgende vakt stor debat om præsters tro i folkekirken.

I jobopslaget skrev menighedsrådet i Mejdal, at de søgte "en præst, der er troende og optaget af at forkynde og formidle evangeliet for alle - børn, unge, voksne og ældre."

Menighedsrådet er blevet kritiseret af blandt andre kirkeminister Manu Sareen (R), som mener, at det er forkert at udspørge folk om deres tro.

Sognet har dog efterfølgende fået 27 ansøgninger, og det er en tidligere præst på Fyn, som fik jobbet. Irene Kristina Lindegaard skal være den nye troende præst i sognet.

Ved du noget? Så send os et tip