I det fynske folks tjeneste

Fynsk professor: Fødevareminister retter op på fortidens synder

Minister viser rettidig omhu ved at reducere i svinestaldenes antibiotikaforbrug, mener fynsk professor.

Trods et faldende forbrug går det ikke hurtigt nok med at få bragt landmændenes brug af antibiotika til svin ned.

Trods et faldende forbrug går det ikke hurtigt nok med at få bragt landmændenes brug af antibiotika til svin ned.

Derfor sænker miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) nu grænsen for, hvor meget antibiotika landmændene må bruge.

Og det er det helt nødvendige skridt at tage, mener en fynsk professor i mikrobiologi ved Syddansk Universitet og overlæge ved Odense Universitetshospital Hans Jørn Kolmos.

- Den nye minister retter op på fortidens synder, som hans forgænger burde have rettet op på det for lang tid siden, siger professoren.

Økologerne har vist vejen. De har en brøkdel af de bakterier, det konventionelle landbrug har. Det har de, fordi de ikke bruger antibiotika i samme omfang

Rene S. Hendriksen, professor ved Fødevareinstituttet National Food Institut ved DTU

Et bredt flertal i Folketinget vedtog i 2015 en MRSA-handlingsplan, og målet var dengang, at antibiotikaforbruget til svin skulle reduceres med 15 procent inden udgangen af 2018 i forhold til forbruget i 2014.

Men det er ifølge Hans Jørn Kolmos ingen hemmelighed, at man ikke ville nå i mål med de 15 procent.

Og derfor gør ministeren nu klogt i at skære yderligere 15 procent af forbruget.

Jo mere antibiotika - jo sværere at behandle

Rene S. Hendriksen, som er professor ved Fødevareinstituttet National Food Institut ved DTU, siger torsdag til Politiken, at forbruget af antibiotika er for højt, i forhold til hvad der burde være brug for.

- Jo mere antibiotika vi bruger, jo større risiko for at bakterier bliver resistente - og at helt almindelige sygdomme dermed bliver langt sværere at behandle, siger han.

Læs også Forbrug af kritisk vigtigt antibiotika stiger i svinestalden

Og særligt med brugen af de bredspektrede stoffer er der en fare for, at man skaber en niche, hvor de resistente bakterier kan udvikle sig, siger Hans Jørgen Kolmos.

- Der er ingen tvivl om, at antibiotika spiller en stor rolle i forhold til spredning af MRSA-bakterierne, siger han.

Viser vejen frem

Landbruget brugte i 2014 omkring 86 ton antibiotika, og det tal skal ned, så der i 2018 i alt bliver brugt højst cirka 73 ton antibiotika.

Men landmændene må også erkende, at de er nået til vejs ende med en driftsform, som tilsyneladende kun er mulig med et højt forbrug af antibiotika, siger Hans Jørgen Kolmos.

Læs også 3550 personer smittet med MRSA: Det højeste antal i ti år

Han mener, at der findes andre og bedre veje til at bekæmpe dyrenes sygdomme.

- Økologerne har vist vejen. De har en brøkdel af de bakterier, det konventionelle landbrug har. Det har de, fordi de ikke bruger antibiotika i samme omfang.

- Så det handler om at se på driftsformen. Der skal fokus på dyrevelfærd, hygiejne i staldene, og hvor tæt dyrene går på hinanden, og om de får det rigtige foder.