Fynsk protest mod regeringens kniv

Fyns amtsborgmester, Odenses borgmester og formanden for den fynske kommuneforening protesterer over lukningen af Arbejdstilsynet og nedskæringen af arbejdsformidlingskontorer.

-

Fyns amtsborgmester, Odenses borgmester og formanden for den fynske kommuneforening protesterer over lukningen af Arbejdstilsynet og nedskæringen af arbejdsformidlingskontorer.


\"Hvis disse planer gennemføres, får det selvsagt en afgørende negativ indflydelse på beskæftigelses-situationen på Fyn, der mange steder er under pres,\" skriver Anker Boye, Jan Boye og Finn Brunse til Folketingets arbejdsmarkedsudvalg.


\"Vi stiller os også uforstående over for disse planer i lyset af, at regeringsgrundlaget netop betoner vigtigheden af en afbalanceret udvikling i Danmark. Vi finder ikke, at planerne om at nedlægge Arbejdstilsynet samt nedlægge nogle af arbejdsformidlingskontorerne på Fyn stemmer overens med regeringens erklæringer om at ville sikre en ligelig regional udvikling, bl.a. ved at undgå at nedlægge eksisterende statslige arbejdspladser.\"


Den fynske trio har også skrevet til beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) for at protestere mod ministeriets planer om at nedlægge det fynske arbejdstilsyn og lukke tre arbejdsformidlingskontorer.

Oversigt

    Oversigt