I det fynske folks tjeneste

Fynsk reklamefilm hitter i Norge

En fynsk produceret reklamefilm med Odense Symfoniorkester i en hovedrolle hitter i Norge. Reklamefilmen for JYSK er netop røget direkte ind som nummer et på hitlisten over de bedst huskede reklamefilm.

-

En fynsk produceret reklamefilm med Odense Symfoniorkester i en hovedrolle hitter i Norge. Reklamefilmen for JYSK er netop røget direkte ind som nummer ét på hitlisten over de bedst huskede reklamefilm.

Det er reklamebureauet Nørgaard Mikkelsen fra Odense, der har produceret reklamen. Filmen er optaget i Odense Koncerthus og Odense Symfoniorkester har en bærende rolle i den lille reklamefilm. Filmen handler om et orkester, der venter på sin dirigent.

Avisen VG har med sine meget kreative og populære reklamer længe været den ubestridte konge på den norske liste, men nu er det altså JYSK, som overraskende indtager førstepladsen. Filmen har været vist i både Sverige, Finland, Norge og Danmark.