I det fynske folks tjeneste

Fibersprængning er nu helet: Fynsk revy får endelig premiere

Efter intensiv træning er både skuespiller Mikkel Schrøder og revyen Rottefælden klar til premiere.

00:41

Rottefælden har premiere tirsdag aften med 13 dages forsinkelse. Video: Henrik Bisgaard

Rottefælden var i slutningen af maj ude for noget af det værste, der kan ske for en forestilling med et begrænset antal skuespillere til rådighed.

Skuespiller Mikkel Schrøder fik sig nemlig en fibersprængning kun få dage op til den oprindelige premiere, der skulle være holdt torsdag den 30. maj. 

Det har været et helt tomrum ikke at have haft en premiere, som er det vigtigste, når vi skal skyde en revy i gang.

Pia Ullehus, direktør, Rottefælden, Svendborg

 - Det var en streg i regningen, at vi måtte hen og aflyse premieren. Det kostede mange tårer, og vi var simpelthen så kede af det, siger revydirektør hos Rottefælden, Pia Ullehus.

Men nu kan de tørre kinderne for musklerne er helet, og den røde løber er klar til blive rullet ud til officiel premiere tirsdag aften.

- Status er, at jeg er klar til premieren. Jeg kan nu stå uden krykker, alt er godt, og benene virker, siger Mikkel Schrøder til TV 2/Fyn. 

Nøjes med ekstra arbejde

Som stand-in for Mikkel Schrøder trådte skuespiller Kim Brandt til i de forstillinger, der er blevet spillet den seneste uges tid, og som derfor ikke blev aflyst. 

Læs også Fynsk revy må aflyse premieren: - Vi har tudet hele formiddagen

Det kunne alligevel mærkes på billetsalget, at premieren har ladet vente på sig. 

- Det har været meget underligt. Jeg har aldrig prøvet det her før. Det har været et helt tomrum ikke at have haft en premiere, som er det vigtigste, når vi skal skyde en revy i gang, siger Pia Ullehus og fortsætter:

- Vi kunne også mærke, at vores billetsalg ikke gik i gang, som det skulle. Så vi glæder os til at få gæster og anmeldere på besøg.

Jeg glæder mig allermest til den iskolde fadøl, jeg skal have bagefter.

Mikkel Schrøder, skuespiller, Rottefælden, Svendborg

Hvad har det haft af økonomiske konsekvenser, at I måtte udskyde premieren?

- Jeg tror heldigvis, at vi slipper med ekstra arbejde. Det bliver ikke det store, svarer revydirektøren.

Bryllupsnerver og premierefest

Rottefælden har de seneste dage haft travlt med at ombooke både blomster og gæster.

-  Vi skal have dækket op med dug og alle vores bordnumre. Blomsterne, som jeg måtte afbestille, er bestilt igen, og pølsevognen kommer til natmaden. Billetterne er ved at blive sorteret, så de ligger klar, når vores gæster kommer, siger Pia Ullehus.

Læs også Byens træ: Nyt gavlmaleri i Odense

Og der har været lidt ekstra at rykke rundt på og klargøre, for søndag blev de to medvirkende skuespillere i revyen, Christine Astrid og Mikkel Schrøder nemlig gift, og festen blev holdt i Rottefældens sal. 

- Nervøs er jeg meget sjældent. Jeg var nervøs, da jeg sad i kirken, men til premieren bliver jeg ikke nervøs, for jeg ved, hvad jeg skal. Jeg glæder mig allermest til den iskolde fadøl, jeg skal have bagefter, siger Mikkel Schrøder.