I det fynske folks tjeneste

Fynsk rigmand får magt i FCK

En fynsk rigmand får nu en magtfuld post i Parken Sport & Entertainment, der driver fodboldklubben FC København.

Det sker fordi, Hans Jensen, tidligere formand for LO, ejendomsmægler Peter Norvig og direktør Michael Kjær træder ud af bestyrelsen i kriseramte Parken Sport & Entertainment. De tre ønsker selv at udtræde af bestyrelsen, fremgår det af en meddelelse til Fondsbørsen.

Udtrædelserne sker i forbindelse med den ekstraordinære generalforsamling for selskabet den 21. december 2009.

I stedet vil man indsætte den fynske rigmand Erik Skjærbæk, tidligere direktør i Svendborg Brakes, i bestyrelsen. Skjærbæk
købte tidligere på året en stor aktiepost på godt 15 procent i Parken.

Erik Skjærbæk blev sidste år milliardær efter salg af virksomheden Svendborg Brakes til en kapitalfond.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.