I det fynske folks tjeneste

Kinesisk kundepleje: Fynsk robotfirma imponerer med backstage-badminton

Nordbo Robotics bruger det igangværende Danisa Denmark Open til kundepleje. Lørdag havde de repræsentanter fra den kinesiske afdeling af deres største kunde, Amphenol, på besøg.

00:33

Nordbo Robotics har inviteret deres kinesiske samarbejdspartnere til Odense for at se badminton. Video: Claus Fisker / Ritzau Scanpix

- Det er meget spændende. Mit hjerte banker som: Boom, boom, boom, lyder det fra Demi Wang. 

Hun er leder i afdelingen for international handel i den kinesiske gren af virksomheden Amphenol. Virksomheden er fynske Nordbo Robotics største kunde, og det er direktør Leo Zhou, der har inviteret Demi Wang til Danmark. 

Læs også Fynsk robot har reddet 10.000 ton madvarer

Grunden til, hendes hjerte banker derudaf, er, at hun sammen med den fynske direktør har fået lov at komme med backstage til Danisa Denmark Open, som i disse dage afholdes i Odense Sports Park. 

- Normalt kigger jeg med fra tilskuerpladserne, men det er første gang, jeg er så tæt på superstjernerne, siger hun. 

Senere skal de se kampen mellem fynske Viktor Axelsen, der på hjemmebane tager imod den kinesiske superstjerne Chen Long.

Plejer relationen 

Nordbo Robotics har siden 2017 arbejdet sammen med Amphenol, som producerer forskellige typer kabler og stik. Virksomheden har fabrikker på fire kontinenter, og de har giganter som Microsoft og Apple på kundelisten. 

Læs også Axelsen efter sejr over landsmand: En kæmpe oplevelse

Målet med besøget er at følge op på de aftaler, der allerede er mellem den fynske virksomhed og den kinesiske afdeling. 

- Det er en perfekt måde at pleje vores relation på, og det er også en god måde at komme tættere på vores kunder og partner, siger Leo Zhou.

- Rigtig meget af vores forretninger med kinesiske virksomheder handler om relationer. De private relationer er enormt vigtige som kinsesisk virksomhed, og det her gør rigtig meget. 

Udover badminton skal de kinesiske gæster også forbi Amalienborg og den lille havfrue, og før badmintonkampen har de været forbi H.C. Andersens Hus.

02:13

Fynske Nordbo Robotics har i disse dage besøg langvejs fra. Firmaets kinesiske samarbejdspartnere var lørdag inviteret til badminton i Odense. 

Luk video