I det fynske folks tjeneste

Fynsk rumfartsudstyr tjener godt

Firmaet Danish Aerospace Company i Odense fik et driftsoverskud på 9,6 millioner kroner i regnskabsåret 2012 - 2013, hvilket de er svært tilfredse med.

Ikke mindst fordi resultatet inkluderer engangsudgifter til flytning til ny adresse.

Danish Aerospace udvikler rumudstyr til den europæiske rumfartsorganisation, ESA, og den amerikanske ditto, NASA.

Firmaet leverer medicinsk udstyr såsom udstyr til overvågning af astronauters vejrtrækning og kredsløb, gennemfører forskellige medicinske eksperimenter med rumstationenens seks astronauter og yder teknisk support online med rumstationen fra Hvidkærvej i Odense.

Danish Aerospace Company har desuden indgået i joint venture med firmaet Aquaporin under betegnelsen Aquaporin Space Alliance ApS for at kommercialisere Aquaporins teknologi til vandrensning i samarbejde med ESA og NASA.

Ved du noget? Så send os et tip