I det fynske folks tjeneste

Fynsk sejler på guld-kurs

Den tidligere fynske OL-guldvinder Dorte O. Jensen og hendes besætning ligger efter fire sejladser på en førsteplads i Yngling-klassen ved VM i sejlsport, som afvikles i Cadiz i Spanien.

-

Den tidligere fynske OL-guldvinder Dorte O. Jensen og hendes besætning ligger efter fire sejladser på en førsteplads i Yngling-klassen ved VM i sejlsport, som afvikles i Cadiz i Spanien.

Danskeren var dog ikke helt tilfreds efter mandagens to sejladser, hvor det blev til beskedne placeringer som nummer otte og 17.

- Det er træls, når man ikke har tur i den, og det tærer på kræfterne. Vi har haft det hårdt i dag, sagde Dorte O. Jensen.

Takket være en førsteplads og en femteplads i de første sejladser i går ligger danskerne i toppen. Heldigvis for den danske båd har konkurrenterne været lige så ustabile på de to første dage.

Dorte O. Jensen, Christina Otzen og Ida Hartvig har samlet 31 point, mens den amerikanske båd med Jodi Swanson i spidsen ligger lige efter med 32 point. /ritzau/

Ved du noget? Så send os et tip