Fynsk sikkerhedsfirma jubler over sejr til Trump

Fantastisk nat og morgen. Stort tillykke til Mr. Trump. Sådan lyder det fra direktøren for det fynske sikkerhedsfirma DanTracker, der nu forventer øget salg i USA.

DanTracker Technology leverer fra det sydlige Odense både GPS, overvågnings- og sikkerhedsudstyr til over 60 lande. Virksomheden er netop nu ved at etablere sig i Silicon Valley i Californien. 

- Det er lige, hvad USA trænger til. Nu kan landet blive bygget op igen. Der kan komme gang i de offentlige investeringer, og det kan blandt andet komme os til gavn, siger direktør Torkil Poulsen. 

Direktøren har store forhåbninger om, at præsident Trump vil give det fynske firma nye muligheder.

- Nu kommer der gang i de interne hjul i USA. Det sidste årti er der ikke investeret i lufthavne og andre offentlige institutioner, og det tror jeg vil ske nu. De har brug for sikkerhedsudstyr, og det kan komme os til gode, siger direktøren.

DanTracker Technology på Kratholmvej i Odense blev etableret i 2011 og har på nuværende tidspunkt 23 ansatte.

- Vi har vækstet voldsomt de senere år, og med resultatet af det amerikanske valg forventer vi yderligere vækst i den kommende tid, siger Torkil Poulsen.

 
Fotograf: Saul Loeb, Scanpix

 

Oversigt

    Oversigt