Fynsk skole er danmarksmestre i historie

Brenderup og Omegns Realskole vandt i dag danmarksmesterskaberne i historie.

Mere end 15.000 danske skoleelever har deltaget i danmarksmesterskaberne, og efter finaledysten tirsdag kunne 6.a. fra Brenderup og Omegns Realskole kalde sig uofficiel dansk mester i historie. Klassen satte de andre til vægs over hovedtemaet: Statkuppet 1660, enevælde.

Før klassen kunne løfte armene over sejren har de været igennem tre runder.

I første runde deltog 15.000 elever, hvor de brugte et webbaseret undervisningsmateriale, for at kunne svare på en online multiple choice dyst på historiedysten.dk

I anden runde skulle eleverne arbejde med og reflektere over statskuppet 1660 og enevælden. Klassens opgave blev sendt ind til Det Nationalhistoriske Museum, hvorefter de tre bedste klasse i hver gruppe blev udtaget til finaledysten.

I sidste runde, som blev afholdt på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot, deltog klasserne i en dyst på paratviden.

- Finalen i Historiedysten er et godt udtryk for alle de imponerende bidrag og præstationer, som elever og lærere har vist i løbet af hele Historiedysten. Vi er både taknemmelige og begejstrede. Vores første år med Historiedysten har været så stor en succes, at vi planlægger at gennemføre den igen til næste år, siger Mette Skougaard, som er direktør på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot i Hillerød.

Oversigt

    Oversigt