Fynsk skole på fransk tv

Nymarksskolen i Hundslev har netop haft besøg af et fransk tv-hold fra kanalen TV5, der skulle lave optagelser af en anderledes skole. Og Nymarksskolen arbejder ikke helt som andre skoler. Hverken i Danmark eller andre steder.

-

Skolen er kendt for et godt samarbejde mellem forældre og skole. Og så undervises der ikke efter den klassiske klasse-model. For eksempel begynder alle børn i en storklasse, hvor der er tre lærere og to pædagoger tilknyttet. Og når så undervisningen begynder, deles de store klasser i mindre hold. Samtidig er skole og fritidsordning integreret, og personalet er fælles om børnene.

Landsdækkende debat

Og den skoleform har altså interesseret fransk tv. Der har også været flere skolefolk fra nær og fjern på besøg for at se på den anderledes skole.

Onsdag d. 24. oktober afholder skolen debatmøde med forældrene. Mødet holdes som led i en landsdækkende debat om folkeskolen. Der afholdes debatmøder på flere skoler landet over.

Debatten kan følges på www.skoledebat.dk 

Oversigt

    Oversigt