Fynsk slagteriformand stopper

Bent Claudi Lassen fra Asperup stopper efter ni år som formand for Danske Slagterier. I stedet vil Bent Claudi Lassen bruge tid på sin valgkamp til EU-parlamentet.

- Jeg er blevet opstillet som kandidat til Europaparlamentet
for Venstre. Jeg kan allerede nu konstatere, at der venter en
travl valgkamp, og den opgave vil jeg gerne kunne give al den
tid, den kræver. Derfor har jeg besluttet mig for at stoppe som
formand, så snart min efterfølger er valgt, siger Bent Claudi
Lassen.

Bent Claudi Lassen blev første gang valgt som formand for
Danske Slagterier i 1999 og som vicepræsident i Landbrugsraadet
samme år. Inden da var han i 10 år formand for Danish Crown.
Bent Claudi Lassen bor ved Asperup på Fyn og er opstillet til
Europaparlamentet af Sjælland Nord. Der er valg til
Europaparlamentet næste sommer.

Afløseren som formand for Danske Slagterier skal findes blandt medlemmerne af Danske Slagteriers bestyrelse, der består af 13 medlemmer. Det sker på et bestyrelsesmøde i Danske Slagterier 12. november.

Oversigt

    Oversigt