Fynsk slangeekspert på jagt i Ugandaskoven

Giftslangeeksperten Klaus Dræby fra Vissenbjerg var natten til onsdag ude at lede efter flere skriggrønne palmehugorme i Ugandaskoven på Amager, hvor en levende af slagsen mandag blev fundet ganske tæt på en række daginstitutioner.

Et enkelt bid fra en palmehugorms drejelige gifttænder kan uden videre dræbe et barn. Men der er ingen grund til panik, siger eksperten ifølge Tårnby Politi. Han fandt ikke flere slanger, men skulle der være flere, vil de blot stille og roligt ligge og dø i løbet af en uges tid på grund af de for palmehugorme lave temperaturer.

- Derfor er der ikke grund til at lede yderligere, siger den vagthavende i Tårnby Politi.

Slanger som de to fundne må nemlig ikke holdes af private i Danmark.

Oversigt

    Oversigt