I det fynske folks tjeneste

Fynsk slot solgt for ukendt millionbeløb

Sophienlyst Slot er klar til at tage mod den nye slotsejer. Foto: Lilienhoff

Foto: Lilienhoff

Foto: Lilienhoff

1 af 3

Sophienlyst i Nørre Aaby er blevet solgt efter bare tre måneder på markedet.

Der er en ny slotsejer på vej til Nørre Aaby, hvor Sophienlyst Slot er blevet solgt. Det oplyser Boliga, der har fået handlen bekræftet hos mæglerfirmaet Lilienhoff.

Da til salg-skiltet blev banket i jorden ude ved indkørslen, lød udbudsprisen på 15 millioner kroner, men det vides ikke, hvad den nye slotsejer har måtte overføre for at få den store 1572 kvadratmeter bolig, da handlen endnu ikke er tinglyst. Men det vides, at der ud over slottet og de mange tilbygninger følger 12.457 kvadratmeter grund med i købet.

Lilienhoff ønsker ikke at oplyse mere om handlen, end at slottet er taget af markedet, fordi det er solgt.

Læs også Se billederne: Christian IV byggede slottet - nu kan det blive dit

Slottet er opført i 1880 og ligger ud til en stor sø. Udvendigt er der dekoreret med et højt spir, kamtakkede murkroner og bladguld på facaden. Sidst ejendommen blev handlet var nemlig på tvangsauktion i 2013, hvor den ifølge Boliga blev solgt for 4.750.000 kroner.

Det meste af slottet har hidtil været brugt til udlejning, og den hidtidige ejer har kun haft 120 kvadratmeter til privat beboelse. Den private del ligger til gengæld på første sal med udsigt over vandet.

Slottet har desuden to indendørs poolområder med broer, en ø og romerske søjler.

Der er dog stadig mulighed for at blive fynsk slotsejer. Ulriksholm Slot i Kerteminde kan stadig blive dit. Det kræver blot otte cifre - to, fem og seks nuller - samt din underskrift på checken.

Her får du slot i tre plan med 894 kvadratmeter bolig og 779 kvadratmeter erhverv. Hovedbygningen her stammer helt tilbage fra 1636.

Ved du noget? Så send os et tip