I det fynske folks tjeneste

Fynsk sport i sponsorkrise

Fynske sportsfolk og sportsklubber kæmper for at finde nye sponsorer og holde på de gamle.

01:58

Sponsorerne svigter de fynske sportsfolk, når krisen kradser.

1 af 2

Næsby Boldklub har mistet ti sponsorer i løbet af det sidste år og seks andre har skåret kraftigt i sponsoratet.
- 2009 har været et hårdt år for os, hvor vi klart har kunnet mærke, at sponsoraterne er det første sted, virksomhederne sparer under krisen, siger formand for Næsby Boldklub, Poul Jørgensen, til TV2/FYN.

Og de trange tider efter finanskrisen ser desværre ud til at fortsætte for det fynske sportsliv.
- Klubberne kan forvente at miste op til 40 procent af deres sponsorater. Det skyldes dels finanskrisen, men klubberne har også været forvænte med store sponsorater i den økonomiske opblomstringsperiode, siger sportsøkonom Troels Troelsen til TV2/FYN.

Sponsorkrisen rammer også de større sportsstjerner som Nicki Pedersen, der ikke fik forlænget sin sponsoraftale med Nordea, som han i sin tid indgik med Fionia Bank.