Fynsk stuntrider vinder i Dubai

Den fynske stuntrider Mike Jensen kom lørdag på en førsteplads i Stunt Masters Cup i Dubai.

Den fynske stuntrider Mike Jensen kom lørdag på en førsteplads i Stunt Masters Cup i Dubai. Mike Jensen slog sine 11 modstandere.

Præmien er en special-bygget motorcykel til en værdi af 50.000 dollars, svarende til 350.000 danske kroner.

- Præmien er custombygget, og den er imponerende flot. Der er vildt mange detaljer, fortæller Mike Jensen.

Skal du køre på den herhjemme, eller hvad skal der ske med den?

- Jeg tror, den bliver dyr at få indregistreret, men jeg har et sted, hvor den muligvis kan blive udstillet og stå godt blandt andre samleobjekter i en en af Danmarks største samlinger, men det er skal lige falde på plads, siger Mike Jensen.

- Det er et minde for livet, og det er selvfølgelig en mulighed at sælge den, men det er bestemt ikke førstevalget!

Kan ikke lade være med at smile

Stævnet har været et uofficielt verdensmesterskab. Dog manglede der deltagere fra USA, de var forhindret i at deltage.

- Det er ligesom en drøm, der gik i opfyldelse, men det var egentlig først for et par timer siden, da jeg landede i Billund, og kom ud i solen, at det gik op for mig, at jeg gjorde det. Siden da har jeg haft meget svært ved ikke at smile, fortæller Mike Jensen

- Titlen vil give et solidt fundament for at kunne komme ud til flere konkurrencer i fremtiden. Og det her resultat øger mine chancer for yderligere støtte betydeligt, siger Mike Jensen-

Læs mere her.

Stuntriding. En ny sport i Danmark. Den bedste dansker til Stuntriding, han er Fynbo. Selvom at sporten er ny, så håber Mike Jensen, at han en dag kan leve af det.

 

Oversigt

    Oversigt