I det fynske folks tjeneste

Fynsk succes ved VM i bueskydning

1 af 2

Fynboerne Patrick Laursen og Martin Damsbo var med på det danske landshold, der vandt VM bronze i bueskydning på Christiansborg Slotsplads.

To af tre deltagere på det første danske medaljehold ved VM i bueskydning var fra Fyn. Det danske compound landshold besejrede foran 1000 tilskuere Italien i den direkte duel om bronzemedaljerne til stor jubel for publikum.

- Det er første gang under VM, at vi har kunnet skyde rigtig god bueskydning, fordi der er helt vindstille herinde. Så ser man for alvor, hvem der er gode bueskytter. Det er en helt fantastisk bane at skyde på, siger Martin Damsbo, der lærte bueskydning i Broby.

 

- Det kan ikke beskrives, hvordan det var at skyde og vinde bronze her på Christiansborg Slotsplads. Det var stort, siger Patrick Laursen, der til dagligt også repræsenterer Midtfyns bueklub.

Bronzemedaljen var Danmarks første ved VM i København, der startede først på ugen i Sundby Idrætspark og kulminerer med finaler lørdag og søndag på Christiansborg Slotsplads.

 

Ved du noget? Så send os et tip