Fynsk swingerklub: Vi fortalte vores naboer, hvad vi laver

En swingerklub i Ringe har ingen problemer med sine naboer. Ejeren fortæller åbent, hvad de foretager sig.

En ny swingerklub i Glamsbjerg må vente med at åbne på grund af klager fra naboerne.

Det ærgrer Peter Spælling, der ejer swingerklubben Afrodite Club i Ringe. Her har voksne mennesker kommet hinanden ved i knap 16 år uden problemer med lokalsamfundet.

- Vi gik lidt rundt til naboerne og fik fat i den lokale elektriker, der skulle trække ledninger. Hver gang vi havde fat i nogen, sagde vi, at vi etablerer en swingerklub, der hedder Afrodite Club, siger Peter Spælling, der understreger, at det er vigtigt, at man spiller ærligt ud omkring, hvad man laver i swingerklubben. 

Diskret beliggenhed

I Glamsbjerg er Brian Jensens planer om at åbne en ny klub udskudt af Assens Kommune som følge af en klage.

Dermed kan der gå flere måneder, inden medlemmerne kan mødes og dyrke sex.

TV 2/Fyn har været i kontakt med naboer til Afrodite Club i Ringe, og de har ikke problemer med at bo ved siden af en swingerklub.

- Vi er kun blevet mødt med velvilje. Vi har ikke hørt noget negativt overhovedet. Tværtimod, tilføjer Peter Spælling.

Ifølge begge klubejere er sexklubbernes beliggenhed diskret, når de er placeret uden for byen. Det er her, hvor færrest mennesker kan blive berørt. Så det handler i bund og grund om, at folk er uvidende, mener de.

 

Oversigt

    Oversigt