Fynsk tomatavler jonglerer med billig arbejskraft

Landets største tomatproducent Alfred Pedersen & Søn i Bellinge på Fyn vil ikke oplyse, om polakker får den løn, de har krav på, skriver Fagbladet 3F.

3F har forgæves forsøgt at få svar på, hvor meget gartneriets
udenlandske arbejdere får i løn.

- Gartneriet bruger på ny en underleverandør uden overenskomst. Det rejser problemet om underbetalt arbejdskraft, især når gartneriets direktør ikke vil garantere os, at medarbejderne får løn efter den overenskomst, han selv har underskrevet, siger formanden for Den Grønne Gruppe i 3F, Arne Grevsen.

Tomaterne fra Fyn er på hylderne i blandt andet Føtex, Bilka og SuperBrugsen.

Alfred Pedersen & Søn har tegnet overenskomst med 3F og dermed
forpligtiget sig til at betale en timeløn på 126 kroner til sine ansatte. Men et hollandsk firma forsynede indtil forleden virksomheden med arbejdskraft fra Polen. Efter trussel fra 3F om fysisk blokade af det fynske gartneri opsagde virksomheden aftalen.

Men Alfred Pedersen & Søn lavede samtidig en aftale med selskabet Alpa DK ApS, som blev stiftet samme dag. Dette selskab sikrer nu gartneriet præcis de samme polske arbejdere, som det hollandske firma hidtil har sørget for.

Direktør for Alfred Pedersen & Søn. Mads Pedersen vil gerne have styr på tingene, siger han. Men henviser til Alpa DK, der ikke ønsker at udtale sig.

Oversigt

    Oversigt