Fynsk transportformand træder tilbage

Vognmand Kaj Nielsen fra Langeskov træder tilbage som formand for vognmandsforeningen Dansk Transport og Logistik.

-

Vognmand Kaj Nielsen fra Langeskov træder tilbage som formand for vognmandsforeningen Dansk Transport og Logistik.

Det sker, fordi hans firma Kaj Nielsen Transport A/S, er gået i betalingsstandsning.

Betalingsstandsning
\"Den benhårde konkurrence i erhvervet har gjort det svært at opnå en rentabel drift. Derfor har bestyrelsen dags dato besluttet at anmelde betalingsstandsning, mens der endnu er egenkapital i selskabet\", meddeler Kaj Nielsen.

Kaj Nielsen håber, at det vil lykkes at sælge virksomheden. Han mener, at selskabet har tabt 1 million kroner ud af en egenkapital på 3 millioner kroner. Kaj Nielsen vil ikke begynde forfra som vognmand.

\"Jeg har i mange år haft lyst, men ikke tid til at spille golf, og det kunne jeg godt tænke mig\", siger han.

Oversigt

    Oversigt