Fynsk turisme i fremgang

For første gang i årevis går det igen fremad for turismen på Fyn, men ikke i alle 10 kommuner.

Antallet af overnatninger på Fyn steg i 2013 med 2,6 procent mod 1,9 procent på landsplan i perioden fra Fra januar til oktober.

Men tallene dækker over store geografiske udsving.

I Middelfart, Faaborg-Midtfyn og især i Nordfyns kommune faldt antallet af overnatninger i 2013 med henholdsvis 0,4, 1,4 og 4,0 procent.

Men især Svendborg kunne glæde sig over en pæn stor stigning på 6,9 procent i antallet af turister.

Nyborg lå også flot med en stigning på 4,6 procent og Odense fik 3,9 procent flere turister.

Kerteminde og Assens oplevede fremgang på henholdsvis 2,7 og 1,2 procent.

Lystbåde og hoteller scorede

Ser man på typen af overnatninger, stod lystbåde for den største fremgang på 8,0 procent mod 7,8 på landsplan.

Hotellerne fik en fremgang på 6,4 procent mod 3,2 på landsplan.

Feriecentre og vandrehjem fik lussinger på tilbagegang på henholdsvis 5,6 og 5,8 procent.

Campingpladserne så en lille fremgang på 0,5 procent mod 1,9 på landsplan.

Oversigt

    Oversigt