I det fynske folks tjeneste

Fynsk udviklet app hitter

Fynsk app giver styr på vejret

Med 710.000 downloads er vejr-applikationen Byvejr fra Danmarks Meteorologiske Institut udviklet af fynske Woerks den mest populære danske app til iPhone.

Det viser en helt ny opgørelse fra Apple-koncernen, der i anledning af at have rundet download nummer 25 milliard til iPhone har lavet en statistik over de mest populære gratis applikationer.

I Danmark overgåes DMIs nemme og hurtige oversigt over dagens vejr kun af apps fra Google, Wordfeud og Skype.

Samtidig har DMI-applikationen netop fået topkarakter af Børsen som den bedste vejr-app på markedet.

Børsen skriver bl.a "DMI's app er uomgængelig og meget bedre end de mange udenlandske konkurrerende" og giver 5 af 6 stjerner.

DMI-applikationen til iPhone er udviklet og produceret af sotwareudviklingsvirksomheden Woerk i Nørregade i Odense.

Byvejret fra DMI er en lokale vejrudsigt og dækker mere end 500 steder fordelt i Danmark, Grønland og Færøerne.

400.000 danskere tjekker vejret på den velkendte blå-farvede applikation
hver uge.

Iphone-ejerne kan ud over dagens vejr også se 3-døgnsudsigten eller sejlervejret på en af de tre TV-kanaler, der er indbygget i applikationen.

Og den kommende udgave af DMI-app'en vil også indeholde verdensvejret.

Så har man styr på vejrsituationen, uanset hvor i verden, man befinder sig, siger direktør Richard Wraae fra Fynske Medier, der ejer softwareselskabet Woerk, som er blandt landets absolut førende indenfor applikationsudvikling.

Ved du noget? Så send os et tip