I det fynske folks tjeneste

Fynsk våbenfirma: Valget af kampfly kan blive en katastrofe

Regeringen indstiller, at der bliver kampflyet F-35, der skal erstatte Danmarks F-16-fly. Men den beslutningen kritiseres af direktøren for den fynske virksomhed Falck Schmidt Defence Systems.

Falck Schmidt Defence Systems, der ligger i Odense, havde satset på konkurrenten Super Hornet fra Boeing. Virksomhedens direktør er uenig i regeringens beslutning om at satse på kampflyet F-35, også kaldet Joint Strike Fighter. 

- Det afgørende er, at man stiller det her krav omkring industrisamarbejdet. Ellers vil det efter min opfattelse være lidt af en katastrofe for forsvarsindustrien herhjemme, hvis det endelige valg falder på F-35 under de nuværende vilkår, siger direktør Jan Falck Schmidt til TV 2.

I indstillingen fra regeringens hedder det, at netop samarbejdet med danske virksomheder har spillet en afgørende rolle i valget af F-35..

- Hvis det, jeg har set af kampfly-kontorets evaluering, er rigtigt, så mener jeg, at det er fejlagtigt. Grundlaget på nuværende tidspunkt på F-35 er, at det kun er de virksomheder, der i dag har kontrakt med Lockheed Martin, der kan få yderligere kontrakter. Det betyder sådan set, at der ikke kommer noget til alle andre virksomheder. Det er igen derfor, at jeg har advokeret for, at man laver industrisamarbejde - uanset hvilket kampfly man vælger. Noget som var forventet at gælde de to andre, siger Jan Falck Schmidt til TV 2.

Se interviewet med Jan Falck Schmidt på tv2.dk

Ved du noget? Så send os et tip