I det fynske folks tjeneste

Fynsk verdensmester dyster mod schweizisk verdensmester

Verdensmesteren i cykeldisciplinen Scratch Alex Rasmussen fra Team Odense Energi skal torsdag prøve kræfter med den tidligere verdensmester i samme disciplin, schweizeren Franco Marvulli.  

Ved et elitestævne på cyklebanen i Ballerup, mødes de to ryttere i en "to mod to" match over tre discipliner: 1000 meter på tid, 3 km forfølgelsesløb og i sprint.
Som afslutning på løbsdagen danner de to mestre par i det afsluttende 50 km parløb, hvor Team Odense Energi har flere andre ryttere med, både  Casper Jørgensen, Jakob Dyrgaard og Michael Berling er i sadlen.