Fynsk vikarbureau politianmeldt

Vikarbureauet JS Consulting, der er mistænkt for at snyde polske champignon-plukkere, er nu blevet politianmeldt. Det er fagforbundet 3F, der står bag anmeldelsen, der mener, at ejeren skal betale små fire millioner kroner tilbage.

Løn: 30 kroner i timen

- Jeg synes, det er noget af det groveste, vi har været udsat for. Jeg har lige haft 25 års jubilæum, og jeg mindes ikke vi har haft noget lignende, siger Egon Pedersen, der er formand i 3F, Nordhøjfyn.

3F mener, at vikarbureauet har underbetalt 170 polske champignonplukkere. Ifølge Egon Pedersen har fagforbundet gennemgået lønsedlerne, og han mener, at polakkerne kun har fået en løn, der svarer til 30 kroner i timen. Derfor har JS Consulting ikke levet op til overeenskomsten, og det betyder, at han ikke har søgt opholds- og arbejdstilladelser på lovlig vis, hævder 3F.

3,7 millioner kroner tilbage til polakkerne

3F forlanger derfor nu, at JS Consulting skal tilbagebetale 3,7 millioner kroner til de polske plukkere.

JS Consultings ejer afviser fortsat alle anklager mod ham og siger, at han har fulgt overenskomsten.

Oversigt

    Oversigt