I det fynske folks tjeneste

Fynsk virksomhed er Danmarks bedste

Møbelvirksomheden HOWE er kåret som Danmarks bedste mindre arbejdsplads.

Den fynske møbelvirsomhed HOWE i Middelfart blev onsdag aften kåret som Danmarks bedste mindre virksomhed.

Det er "Great Place to Work", der står for udnævnelsen, og direktøren for den fynske virksomhed er hurtig til at give æren til de rigtige medarbejdere

- Vi gør meget ud af at finde de rigtige medarbejdere hos HOWE. Medarbejdere, som matcher vores kultur, idet vi bruger mange ressourcer på at værne om vores kultur, siger adm. direktør Michael Jacobsen.

I virksomheden findes ikke produktionschefer. Ansvaret ligger på de enkelte medarbejdere, og så afholder de jævnligt såkaldte "Coffe Breaks", som er mindre snakke i grupper uden agenda.

- Det ansvar, man lynhurtigt får som medarbejder, synes jeg er bemærkelsesværdigt. Det er svært at give et konkret eksempel på. Det er mere den følelse, jeg får fra min leder. Jeg ved, han er 100 procent tryg ved at giver ansvar og projekter videre til mig, siger en anonym medarbejder i en undersøgelse.

Ved du noget? Så send os et tip