I det fynske folks tjeneste

Fynsk VM-sølv i orientering

Emma Klingenberg fra Faaborg vandt mandag sølv ved junior-VM i orienteringsløb i Polen. Også guldet blev dansk.

Efter en sekundstrid fordelte guld og sølv på søndagens sprint, var Ida Bobach fra Silkeborg Orienteringsklub helt suveræn, da hun i dag erobrede sin sjette junior-VM-guld i karrieren ved at henvise landsholdskolegaen Emma Klingenberg fra Faaborg Orienteringsklub til 2. pladsen med et forspring på godt halvandet minut.

Junior-VM afholdes i et meget kuperet terræn i det nordlige Polen, hvilket de danske piger i dag mestrede til perfektion.

Ida Bobach mødte op til junior-VM som regerende verdensmester på både sprint og langdistancen fra sidste års junior-VM på dansk grund, og hun har således nu formået at forsvare begge titler.

Junior-VM fortsætter med mellemdistance torsdag og afsluttes med stafet fredag, hvor de danske piger endnu engang vil være blandt medaljefavoritterne.

Fakta:

Junior-VM-langdistance damer
1. Ida Bobach, Danmark 55.29
2. Emma Klingenberg, Danmark 57.01
3. Tove Alexandersson, Sverige 57.57
19. Ita Klingenberg, Danmark 64.39