I det fynske folks tjeneste

Fynske arresthuse er totalt proppede

01:36

Cellerne i et arresthus som det i Odense står sjældent tomme.

1 af 2

De fynske arresthuse er for tiden proppede til bristepunktet. Der er så meget pres på arresthusene, at der i nogle celler er nødt til at bo to indsatte.

Både i Odense Arrest og i arresten i Svendborg er der stort set hele tiden indsatte i cellerne.
- Vi er ved at nærme os spidsbelastningen. Det er helt sikkert, siger fællestillidsmand Allan Kjær, der selv arbejder i arresten i Svendborg, og som samtidig er fællestillidsmand for de ansatte i arresthusene på Fyn og i Syd- og Sønderjylland.

Fængselsforbundet offentliggjorde i dag tal, der viser, at den gennemsnitlige belægning i de danske arresthuse ligger på hele 99 procent. Og både i Odense og Svendborg står ledige celler for tiden kun tomme i få timer, før en ny arrestant ryger ind bag døren.
- Det betyder, at indsatte og ansatte bliver mere stressede, siger arrestforvarer Frits Christensen fra Odense Arrest til TV 2/FYN.

Det er skærpede straffe og mere effektivt politiarbejde, der får skylden for situationen. På blot to år er der sat 28 procent flere varetægtsfængslede bag lås og slå i de proppede arresthuse, hvor der til tider er flere indsatte, end der er plads til.

- Det har den betydning, at vi nogle gange er nødt til at sætte personer i en, lille celle. Derfor slår det gnister engang i mellem, siger Allan Kjær.

I arresthusene mener de, at der er hårdt brug for flere celler, så presset bliver lettet. For eksempel i form af regionale arresthuse.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.