Fynske arresthuse meldt til Arbejdstilsynet

Arbejdsforholdene i tre fynske arresthuse er så belastende, at arresthusene nu er blevet meldt til Arbejdstilsynet. I følge arrestfunktionærernes fagforening er en femtedel af personalet så nedslidt, at de enten har forladt eller snarest vil forlade arbejdspladserne.

-

\"Det står desværre grelt til i arresthusene i hele landet. Men vi har nemmere ved at dokumentere problemerne, fordi vi udgør et afgrænset område og kun har tre aresthuse i Svindborg, Assens og Odense\", siger Rene Larsen fra Arrestfunktionærernes organisation til Jyllands-Posten.

Vold og trusler
I følge Rene Larsen skyldes problemerne for de 66 ansatte blandt andet, at de indsatte bliver mere og mere belastede. Oftere og oftere bliver de ansatte udsatte for vold og trusler fra de indsatte.

Inden for de seneste måneder har de indsatte blandt andet kastet en elkedel med kogende vand efter en medarbejder og en kollega skulle have været taget som gidsel under et flugtforsøg.

Oversigt

    Oversigt