I det fynske folks tjeneste

Fynske betjente sendt til København

En større styrke fynske politibetjente blev torsdag aften sendt som forstærkning til de voldsomme gadekampe mellem politi og Ungdomshusets sympatisører i København.

De fynske betjente har dog endnu ikke været i aktion.

De fynske betjente blev tilkaldt af kollegaerne i København efter de mange sammenstød med unge, der var vrede over rydningen af Ungdomshuset i København.

Omkring 80 betjente fra hele Fyn var tilkaldt - det svarer til to delinger.

Ifølge TV 2/FYNS oplysninger har de mange betjente dog ikke været i aktion endnu. De er dog parate til at gå i aktion, hvis der opstår flere uroligheder.

Ungdomshuset på Jagtvej i København blev ryddet torsdag morgen klokken 7 og igennem dagen og natten var der heftige gadekampe på Nørrebro.

Fyns Politi har tidligere været udkommanderet til opgaver i København, men der har primært drejet sig om bevogtning ved eksempelvis topmøder.