I det fynske folks tjeneste

Fynske betjente skal blive i København

Fynske betjentes opgaver efter terrorangrebet i København er nu forlænget frem til den 1. september. Og det presser de fynske betjente til det yderste.

Fyns Politi, har siden terrorangrebet i København den 14. februar sendt betjente til hovedstaden for at hjælpe med bevogtnings-opgaver.

I første omgang var aftalen med Rigspolitiet, at de fynske betjente skulle arbejde i hovedstaden frem til 27. marts.

Men nu meddeler Rigspolitiet, at opgaven er forlænget til 1. september.

Og det slider på både Fyns Politi og de fynske betjente, at opgaven nu forlænges. Det siger politiet tillidsfolk her på Fyn - og det møder forståelse hos ledelsen.

- Jeg kan sagtens forstå, de fynske betjente synes det er hårdt. Vi har en lang række afgivelser i øjeblikket og de får inddraget fri- og feriedage. Det kan jeg sagtens forstå frustrationen over, siger siger chefpolitiinspektør ved Fyns Politi, Lars Bræmhøj til TV 2/FYN.

Ifølge TV 2/FYNs oplysninger drejer det sig om 40 fynske betjente, der skal hjælper Københavns Politi med bevogtningsopgaver frem til 1. september.

Ved du noget? Så send os et tip