Fynske bibliotekarer starter virtuel læsekreds

To bibliotekarer fra Odense og Svendborg står bag en læsekreds på internettet. Deltagerne kan diskutere bøger, de har læst, via internettet i stedet for at skulle deltage fysisk i en almindelig læsekreds. Planen er at gøre forsøget landsdækkende.

-

Læsekredse, hvor folk mødes for at snakke om litteratur, er populære som aldrig før.  Nu vil to bibliotekarer fra Odense Centralbibliotek og Svendborg bibliotek eksperimentere med formen og flytte debatten over til et møde på internettet, hvor man kan diskutere bøger, når man har tid og lyst.

Til forsøget er der brug for 20 personer som har lyst til at være med i en virtuel læseklub, hvor man ikke mødes fysisk, men diskuterer bøgerne i et debatforum på internettet.

I løbet af august, september og oktober måned, skal deltagerne læse 3 bøger, som biblioteket vælger. Derpå starter den virtuelle dialog på hjemmesiden.

Det bærende i klubben er glæden ved litteratur. Andre forudsætninger er ikke nødvendige.

Landsdækkende læsekreds
Den Åbne Bog er forløber for et større landsdækkende projekt, som Odense Centralbibliotek og Svendborg bibliotek søger udviklingspenge til i november 2005.

Har man lyst til at være med kan man få flere oplysninger eller tilmelde sig på Svendborg Bibliotek eller Odense Centralbibliotek.

Oversigt

    Oversigt