Fynske blade skal spare

Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis og partnerselskabet Fynske Medier skal spare i alt 45,5 millioner kroner. Afskedigelser bliver nødvendige.

Årsagen er, at annonceindtægterne til de to dagblade ikke lever op til budgetterne, oplyser administrerende direktør, Poul Erik Andersen.

Derfor har bestyrelserne for bladene og partnerselskabet Fynske Medier besluttet at svinge sparekniven.

Fyens Stiftstidende skal spare 10,2 millioner kroner, Fyns Amts Avis skal finde 4,7 millioner og Fynske Medier, der bla. omfatter trykkeri, radio og ugeaviser skal spare 30,6 millioner.

- Det bliver nødvendigt at tage agsked med et antal medarbejdere. Hvor mange er umuligt at sige, udtaler Poul Erik Andersen, administrerende direktør, i en pressemeddelelse.

Det fynske mediesamarbejde har omkring 800 ansatte og omsætter for ca. 840 millioner kroner.

Oversigt

    Oversigt