Fynske borgmestre bider negle over DI-undersøgelse

Dansk Industris erhvervsklima-undersøgelse offentliggøres søndag. Den har stor effekt på kommunernes erhvervspolitik.

Cirka 20.000 har fået buddet og  7.300 erhvervsledere fra hele landet har besvaret en række spørgsmål om, hvor tilfredse de er med blandt andet infrastruktur, information og dialog, skatter og afgifter og kommunens sagsbehandling. 

Flere af de fynske kommuner arbejder målrettet på at forbedre deres placering på listen i forhold til sidste år. Til trods for, at Middelfart nåede en top ti placering, er gennemsnitsplaceringen på Fyn en plads som nummer 61 med 96  som den absolutte bund. 

Ærø, Langeland og Nyborg, der havnede på en plads som nummer 81, er tættest på bunden. 

- Den sidste undersøgelse viste, at vi skulle forbedre vores kommunikation med erhvervslivet. Derfor har vi det sidste år rettet fokus mod virksomhederne og har en kontinuerlig dialog, siger borgmester Kenneth Muhs (V).

Resultater vækker opsigt

Undersøgelsen spørger blandt andet erhvervsledere om deres syn på kommunernes indsats for eksempelvis image, infrastruktur og sagsbehandlingstid.

Derudfra scorer kommunerne point, som munder ud i en rangering af de 96 kommuner, der er med i undersøgelsen.

Resultaterne vækker opsigt og har en stor betydning for kommunernes erhvervsstrategi

- Jeg er spændt på undersøgelsen i år og håber selvfølgelig, det går godt. Vi har afskaffet vores erhvervsskat og lavet en handleplan på, hvor det er vi skal sætte ind, siger Kenneth Muhs

quote Jeg er spændt på undersøgelsen i år og håber selvfølgelig, det går godt

Borgmester, Kenneth Muhs

Også erhvervschefen i Nyborg, Babak Djarahi, mener det er vigtigt, at bruge undersøgelsen aktivt.

- Vi kan bruge undersøgelsen til at se, hvor der er brug for en indsats. De steder, hvor vi kan gøre noget, forsøger vi selvfølgelig at gøre en indsats, fortæller Babak Djarahi.

Du kan læse de fynske resultater af Dansk Industris undersøgelse på TV 2/Fyn.dk søndag aften klokken 22.00

Lokalt Erhvervsklima undersøgelse:

 

Oversigt

    Oversigt