I det fynske folks tjeneste

Fynske borgmestre rykker efter udvidelse på E20

Arkiv.

Der er brug for mere plads på den fynske motorvej. Derfor opfordrer blandt andre fynske borgmestre regeringen til at prioritere en udvidelse.

"Gevinsterne ved E20-udvidelse holder i kø"

Sådan starter et debatindlæg bragt i Jyllands-Posten tirsdag morgen. Det koster penge og forsinkelser for pendlere, danske virksomheder og rigtig mange danske familier, står der som det første efterfulgt af en lang række tal og argumenter for, hvorfor en udvidelse er en gevinst for hele Danmark. 

Bag debatindlægget står Stephanie Lose, regionrådsformand i Region Syddanmark (V), Jacob Bjerregaard, borgmester i Fredericia (S), Peter Rahbæk Juel, borgmester i Odense (S), Steen Dahlstrøm, borgmester i Middelfart (S) og Søren Steen Andersen, borgmester i Assens (V).

Læs hele debatindlægget her

 

Jeg vil faktisk mene, at den dyreste løsning, det er, hvis vi ikke prioriterer en udvidelse af motorvejen, både målt i penge og menneskeliv

Peter Rahbæk Juel (S), Borgmester, Odense Kommune

Politikerne bag indlægget forsøger at råbe regeringen op i håb om at få gang i en motorvejdsudvidelse af den fynske motorvej fra Nørre Aaby til Odense motorvejskryds.

Mere trafik koster samfundet

I indlægget bliver der især lagt vægt på, at E20 bliver mere og mere trafikeret:

- Her passerer 84 procent af personbilstrafikken og 94 procent af lastbiltrafikken mellem Øst- og Vestdanmark. I løbet af de senere år er trængslen tiltaget kraftigt, og på dele af Fynske Motorvej kører der i dag over 60.000 køretøjer dagligt, står der i debatindlægget. 

Læs også Borgmester: E20 er hele Danmarks problem

Et bredt flertal i Folketinget vedtog i 2003 at starte processen med at undersøge og på længere sigt udbygge mortovejen over Fyn fra fire til seks spor. Men som de skriver i debatindlægget, er det 13 år senere kun blevet til ti kilometer mellem Middelfart og Nørre Aaby.

Odenses borgmester, Peter Rahæk Juel (S), har tidligere deltaget i kampen om penge til udvidelse af Den Fynske Motorvej:

- E20 er jo ikke kun et fynsk problem. Det er landsdækkende, fordi E20 binder landet sammen. Når der er kø og uheld, så koster det penge, fordi varer og værdier ikke kan komme frem, sagde Peter Rahbæk Juel til TV 2/FYN i februar.

Ulykker på mototvejen

I debatindlægget slår politikerne især ned på den fare, som trængslen på vejene skaber. 

- Alene fra 2014 til 2015 steg antallet af ulykker på strækningen med 37 procent, og Odense Universitetshospital har i samme periode registreret hele 66 procent. flere personskader som følge af ulykker på motorvejen, står der i debatindlægget. 

Læs også Vestfynske Motorvej: Ulykker på himmelflugt

Ifølge Peter Rahbæk Juel koster de mange ulykker samfundet.

- Jeg vil faktisk mene, at den dyreste løsning, det er, hvis vi ikke prioriterer en udvidelse af motorvejen, både målt i penge og menneskeliv, siger han. 

Ifølge forfatterne bag debatindlægget ligger der allerede penge og venter på at blive brugt. 

- Lige nu ligger der 4,2 milliarder kroner i Infrastrukturfonden, som endnu ikke er blevet øremærket. De penge skal ikke ligge og samle støv, når de i stedet kan investeres klogt i en udvidelse af Fynske Motorvej til gavn for samfundsøkonomien og for danskerne. Vi vil derfor opfordre transportministeren og de transportpolitiske ordførere på Christiansborg til at finde finansieringen til udvidelse af Fynske Motorvej, skriver de i indlægget. 

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.