I det fynske folks tjeneste

Fynske børn læser højt til fordel for Guatemala

Læseglade fynske børn skal hjælpe børn i Guatemala i skole. Det er tanken bag \"LæseRaketten\" som fredag sendes afsted over hele landet. Mere end 100 skoler er allerede tilmeldt på Fyn og Langeland.

-

Læseglade fynske børn skal hjælpe børn i Guatemala i skole. Det er tanken bag \"LæseRaketten\" som fredag sendes afsted over hele landet. Mere end 100 skoler er allerede tilmeldt på Fyn og Langeland.

På Seden Skole i Odense er alle skolens 650 elever tilmeldt \"Læseraketten\". Alle eleverne modtager en bog med tekster i forskellige sværhedsgrader. Teksterne handler om de forhold som børn i udviklingslandene lever under.

- Jeg håber at teksterne vil lære vores børn, at de er godt stillet. Det er jo ikke alle børn, som har de samme muligheder. De må gerne blive bevidste om, at der er en forskel. Måske vil de endda lære at værdsætte, at de har mulighed for at gå i skole, siger skolebibliotekar på Seden Skole, Karin Nørrelund Hansen.

Allerede i uge 19 vil Seden Skole atter sætte fokus på børns ret til uddannelse. Det sker når skolens 6. klasser har emneuge om børns rettigheder.

Det er den danske U-landsorganisation IBIS som står bag \"LæseRaketten\".
- Læseraketten skal skabe læseglæde hos danske børn. Den skal skabe opmærksomhed om alle børns ret til en god, gratis grunduddannelse, siger Annelise Abildgaard fra IBIS.

Når fynske børn fredag d. 18. marts kaster sig over bøgerne sender det et signal, som vil hjælpe børn i blandt andet Guatemala. Et signal om, at der konstant skal arbejdes på at sikre alle børn rettigheden til at lære at læse. 

Retten til uddannelse er ét af de mål som FN arbejder på at indfri. 164 regeringsledere lovede i 2000, at de inden 2015 vil arbejde på at 100 millioner flere børn kommer i skole. Det løfte skal \"LæseRaketten\" være med til at fastholde.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.