Fynske børns sundhed undersøges

1500 fynske børn skal deltage i en stor undersøgelse om børns sundhed, der er den første af sin art i landet. Undersøgelsen skal vise om der er sammenhæng mellem livsstil og sygdom.

-

1500 fynske børn skal deltage i en stor undersøgelse om børns sundhed, der er den første af sin art i landet. Undersøgelsen skal vise om der er sammenhæng mellem livsstil og sygdom. Det skriver Ny Viden.

Det er Institut for idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet, der står bag den store undersøgelse.

De 1500 børn i blev første gang undersøgt for seks år siden. Den gang blev det påvist, at en forholdsvis stor del af børnene var i dårligere form, end man kunne forvente.

Nu er børnene blevet omkring 15 år, og SDU vil tjekke deres blodtryk, fedtprocent, højde og vægt.

\"Det er første gang, at vi herhjemme indsamler data, der giver mulighed for både at måle forandringer over tid hos børn, og forandringer, der skyldes ændringer i den måde, vi lever på\", siger lektor Karsten Froberg, Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet, til bladet.

Udover målingerne skal børnene også gennemgå en cykeltest og svare på spørgsmål om kost, rygproblemer og ryge- og alkoholvaner.

Oversigt

    Oversigt