I det fynske folks tjeneste

To fynske byer med i slutspurten

Mandag aften afsløres, hvilken by, der er bedst til at lave cykelparkering, arrangere kampagner og bygge stier - Årets Cykelkommune bliver udpeget.

Hvert år præmierer Cyklistforbundet en af de mest aktive kommuner til Årets Cykelkommune - som er den by, der er bedst til at få sine borgere op på sadlen. Fem byer er nomineret - og to af disse er fynske. Nemlig Svendborg og Odense.

Hvem, der bliver endeligt udvalgt som Årets Cykelkommune 2015, bliver offentliggjort mandag aften i forbindelse med Den Nationale Cykelkonference.

Fakta om Årets Cykelkommune:

o Årets Cykelkommune udpeges hvert år af Cyklistforbundets hovedbestyrelse.

o Bornholm var i 2005 den første til at bære titlen. Dengang hed det Årets Cykelby.

o Siden da har København, Aarhus, Ballerup, Helsingør, Herning, Randers og senest Varde kunnet bryste sig af titlen.

o Cyklistforbundet nominerer en håndfuld kommuner, der kandiderer til titlen Årets Cykelkommune.

o Vinderen af Årets Cykelkommune 2015 kåres på Den nationale cykelkonference d. 18. maj 2015.

Kilde: cyklistforbundet.dk

Ved du noget? Så send os et tip