I det fynske folks tjeneste

Fynske danmarksmestre i historie

9.A. fra Brenderup og Omegns Realskole kan kalde sig Danmarksmestre i historie efter at de tirsdag vandt Historiedysten 2012 på Det Nationalhistoriske Museum.

I alt har 90 klasser fra hele landet dystet i viden om danmarkshistorie. 9. klasserne dystede blandt andet i viden om Torstenssonkrigen, Slesvigske krige og Besættelsen, og opgaverne er blevet besvaret med plakater, breve og pakker til museet.

- Det er mildest talt overvældende, hvad vi har modtaget. Vi er imponerede over alle de kræfter, der tydeligvis er lagt i klassernes arbejde. Og vi er opløftede over de mange flotte løsninger, som de 90 klasser har sendt ind. Vi kan mærke, at historien lever. Både blandt lærere og elever, fortæller Mette Skougaard, som er direktør på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot i Hillerød.

Vinderen fra 9. klasserne blev Brenderup og Omegns Realskole, og præmien er en dag med Flyvevåbnet, hvor eleverne blandt andet vil få en tur i et af Forsvarets fly.

Ved du noget? Så send os et tip