Fynske ejendomsaktører har tabt stort

Årsregnskaberne for 2008 er dystre for tre af landets største private ejendomsmatadorer. Alle tre har base i Odense.

Bag de tre fynske ejendomsfirmaer står Rolf Barfoed, Heine Delbing og rigmanden Karsten Bill Rasmussen. Det skriver Børsen.

Den hårdest ramte er ifølge avisen Heine Delbing. Han ejer ufærdige ejendomsprojekter og byggejord, og har desuden et betydeligt engagement med Roskilde Bank.

Heine Delbing A/S har et negativt resultat efter skat på 326 mio. kr. Selskabet håber på i den nærmeste fremtid at færdiggøre byggesagerne, mens alle nye projekter sættes på pause.

Også Karsten Bill Rasmussens selskab og Rolf Barfoeds selskab har haft betydelige tab. Men begge ejendomsaktører afviser at have problemer trods årsregnskabernes negative tal.

Oversigt

    Oversigt