I det fynske folks tjeneste

Fynske eksport-muligheder i Sydeuropa

Væksthus Syddanmark og Eksportrådet holder tirsdag eftermiddag seminar for fynske virksomheder med interesse for eksport til Sydeuropa, hvor der er stort potentiale.

Frankrig har mange store, internationale virksomheder, som kunne blive købere af fynske varer og ydelser.

Spanien råder over nogle af verdens største banker, telekommunikationsselskaber og konstruktionsvirksomheder og Spanien og Portugal bruges ofte som indgang til resten af Sydeuropa, Nordafrika og Latinamerika - et samlet marked med 800 millioner forbrugere.

Også Italien byder på internationale virksomheder og her er der voksende interesse for at modernisere og effektivisere landets industri.

For at vække fynske virksomheders interesse for det, holder Væksthus Syddanmark og Eksportrådet tirsdag eftermiddag et seminar om emnet i Forskerparken i Odense.

Her øser konsulenter fra Eksportrådet og Væksthus Syddanmark, folk fra danske repræsentationer i Sydeuropa og erhvervsfolk med eksporterfaring af deres viden.

Ved du noget? Så send os et tip