Fynske elever til DM i Skills

Torsdag lyder startskuddet til DM i Skills. 300 unge fra erhvervsuddannelserne kæmper inden for forskellige fag om at blive landets bedste. Flere fynboer håber at hive den eftertragtede titel hjem.

Formålet med DM i Skills er at give unge en chance for at vise deres talenter, og at skærpe deres faglige niveau. 

Inden for faget anlægsstruktører deltager blandt anden Jacob Østerberg fra Millinge og Jacob Pilegaard fra Korinth, og fra Odense har Anne Rasmussen kvalificeret sig i faget anlægsgartnere. 

 
 

 

- Det er uden tvivl det største skulderklap, jeg har fået siden jeg startede i lære. Jeg er meget stolt, men også spændt og nervøs. Vi er meget tidspressede og skal nå det inden for en tidsgrænse, siger Anne Rasmussen.

Der bliver dystet inden for i alt 36 forskellige fag, og TV 2/FYN følger konkurrencen fra Fredericia på både tv og web. Du kan følge optakten, konkurrencen og afslutningen direkte her på på TV 2/FYN fra torsdag klokken 9.

Oversigt

    Oversigt