I det fynske folks tjeneste

Fynske erhvervsfolk raser over Don Ø

Fynske C.C. Nielsen og Kaare Vagner føler sig snydt af den tidligere Parken-formand Flemming Østergaard, da de blev overtalt til at skyde penge i "Don Øs" private it-firma kort før firmaets konkurs.

Selskabets hovedaktionær var Flemming Østergaard, og det var ligeledes den nu forhenværende fodboldformands søn, Peter Østergaard, der var direktør i selskabet. Det skriver Jyllands-Posten.

Det lille københavnske it-firma tabte på årsbasis mange millioner i forsøget på at konkurrere med de store distributører af hardware herhjemme.

Men Micro Matic-ejer C.C. Nielsen og tidligere koncernchef i ABB, Kaare Vagner, der blandt andet sidder i bestyrelsen for Mols-Linien og Banedanmark, sagde i juli for to år siden ja til sammen med en række andre investorer at skyde i alt 15 millioner kroner i Comwir.

Men C.C. Nielsen og Kaare Vagner vidste ifølge Jyllands-Posten ikke, at Flemming Østergaard ikke selv kom med friske penge som lovet, men blot konverterede gæld til aktier. Syv måneder senere gik Comwir konkurs.
- De er ikke pengene, der generer mig. Det er det faktum, at vi har været offer for en skjult dagsorden. Det er min klare opfattelse, at vi er blevet ført bag lyset her. Det er måske ikke ulovligt, men det er i en gråzone og i hvert fald langt fra alt, hvad der minder om god moral og etik, siger C.C. Nielsen, der sammen med Kaare Vagner mistede 2,5 mio. kr. på it-selskabets konkurs.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.