I det fynske folks tjeneste

Fynske fartbøder fordoblet: - Det er okay

00:10

I 2016 udskrev Fyns Politi 17.450 bøder til bilister på den fynske motorvej.

I 2016 udskrev Fyns Politi 17.450 bøder til bilister på den fynske motorvej. Foto: Alex Syrik

1 af 2

Fra 2015 til 2016 er antallet af fartbøder givet på den fynske motorvej fordoblet. Det er rimeligt, mener bilisten Leo Nielsen. Andre mener, at politiet i stedet skal fokusere på fartbøller nær skoler.

Speederen trykkes i bund over den fynske motorvej, og på bare ét år er antallet af udskevne fartbøder fordoblet.

Læs også Fartsynderne fester: Antallet af trafikbøder fordoblet

Det viser den aktindsigt, som TV2/FYN har fået hos Rigspolitiet.

På en rasteplads på Vestfyn holder Leo Nielsen ind med sin kone, inden de fortsætter over Fyn på vej hjem til Grauballe i Midtjylland. Her er holdningen, at det er helt okay, at bødeblokken ryger frem oftere.

- Jamen, jeg synes, at det er rimeligt nok med fartkontrol, og at folk bliver taget, hvis de kører for stærkt. 110 og 130 (kilometer i timen, red.), det må da være nok jo, mener Leo Nielsen.

Læs også Fynske fartbøder fordoblet: - Det er okay

Samme holdning har Jens Jepsen. Dog mener han, at politiet i stedet bør placere sig og have bødeblokken klar ved trafikfarlige situationer frem for at snuppe fartsyndere på motorvejen.

- Når vi er ude på de øde områder, hvor de prøver at lave fælder, er det ikke fair. Der, hvor det har en sikkerhedspræventiv virkning, synes jeg, det er okay, siger han.

Nedenfor kan du se, hvor mange bøder Fyns Politi har udskrevet fra 2012 til 2016

ÅrAntal kontrollerTimerAntal bødeforlægForventet bødeprovenu
20120000 DKK
20131311,75206283.500 DKK
201449106,62.2575.679.000 DKK
2015228756,858.83422.756.000 DKK
2016138496,6417.45022.613.500 DKK
I alt4281.371,8428.74751.332.000 DKK

Bilisterne, TV 2/FYN møder ved Infoteria Lillebælt onsdag, er alle enige i, at antallet af fartbøder er okay, dog ønsker de at rette politiets opmærksomhed mod skoler og byer fremfor motorvejen.

- Jeg synes helt sikkert, at man skal koncentrere sig lidt mere om skoler og byområder, hvor der er små børn i stedet for at bruge en masse penge på motorveje, mener Jeppe Bjerregaard

Hvad mener du? Du kan deltage i debatten herunder. 

00:28 Luk video

 

 

Ved du noget? Så send os et tip