Fynske fiskere bliver hårdt ramt af nye fiskekvoter

Næste års fiskekvoter bliver ikke gode for de fynske fiskere, det vurderer den fynske fiskeriformand Allan Buch, efter at EU tidligt onsdag morgen blev enige om de nye kvoter.

-

Næste års fiskekvoter bliver ikke gode for de fynske fiskere, det vurderer den fynske fiskeriformand Allan Buch, efter at EU tidligt onsdag morgen blev enige om de nye kvoter.

Torskekvoten i den vestlige del af Østersøen bliver skåret 22 procent ned i forhold til hvad der er fanget i år, det vil især ramme hårdt i Faaborg, Bagenkop, Kerteminde og Søby, hvor fiskerne generelt fisker meget i Østersøen, vurderer Allan Buch.

Fødevareminister Hans Chr. Schmidt, Venstre, er til gengæld godt tilfreds med resultatet.

- Jeg synes, det er et godt resultat for både fiskerne og fiskene. Kommissionen kom ikke igennem med deres barske forslag -hverken med hensyn til kvoter eller lukkede områder. Men der blev fundet en afbalanceret løsning, hvor der også tages hensyn til de bestande, som ikke har det godt, og Danmark opnåede en bonus for at skabe incitament til at bruge selektive redskaber, siger fødevareminister Hans Chr. Schmidt til ministeriets hjemmeside.

Oversigt

    Oversigt