I det fynske folks tjeneste

Fynske forestillinger nomineret til Reumert

Mille Lehfeldt er nomineret for Årets Reumert for rolle som Jeanne d'Arc i Odense Teaters forestilling.

Odense Teater har fået adskillige nomineringer til Årets Reumert 2013. Blandt andre er Mille Lehfeldt nomineret som årets kvindelige hovedrolle.

Fyn er med helt fremme, når årets Reumert-priser skal uddeles. Odense Teater er nomineret i kategorierne om årets bedste forestilling og bedste kvindelige og mandlige hovedrolle.

Forestillingen Jeppe på Bjerget skal dyste med Kirsebærhaven og Skakten fra henholdsvis Aalborg Teater og Aarhus Teater om at være "Årets Forestilling."

I kategorien "Årets Kvindelige Hovedrolle" er Mille Hoffmeyer Lehfeldt nomineret for titelrollen i Jeanne d'Arc.

Som "Årets Mandlige Hovedrolle" er Anders G. Koch nomineret for sin Jeppe i Jeppe på Bjerget.

Reumert-priserne bliver uddelt den 5. maj i Operaen i København.

Ved du noget? Så send os et tip